Fysioterapeut og SE practitioner 

Helle Algreen-Petersen

Kropsterapi

Kropsterapi handler om at få det bedre i sin krop. Lære at lytte til kroppen. Lære at forstå de signaler kroppen sender. Kroppen og hjerne hænger uløseligt sammen, hvilket betyder at det der foregår i hjernen sætter sit aftryk i kroppen og omvendt.

Kropsbehandling kan hjælpe med:

  • Nedsætte spændinger og smerter i kroppen
  • Mindske kropslig uro
  • Mindske angst
  • Bedre vejrtrækning
  • Bedre kontakt til sin krop
  • Regulering / balance i nervesystemet så det ikke er i konstant alarmberedskab
  • Få kontakt til kroppens ressoucer

Om terapeuten

Jeg er født i 1964 og bor i Valby.
Jeg er uddannet fysioterapeut i 1990 fra Fysioterapeut skolen i København og har fysioterapeutisk efteruddannelse i Basic Body Awareness Therapy (BBAT). Jeg er også uddannet Somatic experience practitioner ( SE) og har deltaget i flere efteruddannelses-kurser indenfor SE.

Jeg har i første del af mit arbejdsliv arbejdet indenfor rehabilitering med fokus på at hjælpe folk tilbage til et deres bedste funktionsniveau og blive velfungerende i hverdagen.Dernæst har jeg i mange år arbejdet indenfor psykiatrien på et psykiatrisk center. Jeg har arbejdet både på lukkede og åbne afsnit med mange forskellige psykiatriske problemstillinger.

Senest har jeg arbejdet i Oasis - Rådgivning og behandling af flygtninge. Oasis er et tværfagligt behandlings sted for flygtninge med PTSD og Kompleks PTSD.

Jeg har erfaring i at arbejde med:

  • Angst
  • Stress
  • Traumer
  • PTSD og kompleks PTSD
  • Depression
  • Spiseforstyrrelser
  • Personer der har været udsat for sexuelle overgreb
  • Personer med forskellige psykiatriske diagnoser som bla. Skizofreni, Bipolar-lidelse, personlighedsforstyrrelser

Behandlingsformer

Body Awareness Therapy BBAT er en fysioterapeutisk behandlingsmetode, hvor man arbejder med sammenhængen mellem kroppen, sindet og vores oplevelse af verden.

Gennem rolige, rytmiske, og mindfulde bevægelser, eventuelt suppleret med en særlig massageform, arbejder man med at øge bevidstheden af kroppen, kroppens måde at bevæge sig på, samt kroppens måde at være i verden på.

Gennem øvelserne bliver man i stand til at bruge sin krop på en mere fri og harmonisk måde. Man vil få en større forståelse af sig selv, få kontakt med sine ressourcer, samt opleve en øget evne til at håndtere psykiske belastninger.
Øvelserne udføres med en mindfuld tilgang, så man vil opleve en øget evne til at være opmærksomt tilstede og i kontakt med nuet.

Metoden er effektiv til at arbejde med stress, angst, uro, træthed eller energiløshed, vejrtrækning, mentalt nærvær og opmærksomhed, nedsat fornemmelse af sin krop, spændinger og smerter.

Somatic Experiencing® (SE) er en internationalt anerkendt tilgang til behandling af traumer.

Metoden bygger på en fokuseret opmærksomhed på kropsfornemmelser. Ved nænsom guidning gennem kroppens fornemmelser/ sansninger kan man aktivere kroppens helende ressourcer, og frigøre de instinktive reaktioner der ofte har sat sig fast i kroppen ved en traumatisk hændelse. Derved kan stressreaktionerne helt eller delvist opløses og man kan genetablere ro og balance i nervesystemet.

Pris
En session varer 60 minutter og koster kr. 450,00
Sygeforsikringen
Hvis du er medlem af Sygeforsikringen “danmark", kan der gives tilskud til behandlingen.

Afbud
Afbud eller ændringer bedes meddelt hurtigst muligt og senest kl. 9.00 samme dag
Ved udeblivelse eller for sent afbud forbeholdes retten til at opkræve det fulde beløb.

Kontakt

Behandlingssteder
Adresse: Åboulevard 5, 2.sal, 1635 København V